Bliv en del af et agilt udviklingsteam
Uopfordrede ansøgninger
Er du en dygtig full stack-udvikler, IT-projektleder, designer, tester eller supporter, så hører vi gerne fra dig.
Send en ansøgning med CV, eller bare et link til din LinkedIn-profil på info@centic.dk. Du kan også ringe til Per Schmidt Nielsen på 40 40 83 17.
Læs mere om at arbejde i Centic her.
At være medarbejder i Centic
Centic er et moderne udviklingshus med fokus på at skabe kvalitet ved at gøre tingene på den rigtige måde fra starten. Det gælder såvel vores arbejdsformer som de teknologier og værktøjer, vi benytter.
Vores primære aktivitet er nyudvikling af websystemer, som dels benyttes af større virksomheder internt, og dels sælges videre af vores kunder til deres egne kunder. I nogle tilfælde vil disse løsninger indeholde mobilapplikationer til slutbrugerne.
Som udvikler eller projektleder i Centic vil man derfor komme til at arbejde med mange forskellige brancher og opgavetyper. En medarbejder hos Centic skal trives med skiftende opgaver, og, som en del af vores udviklingsteam, skal man også være indstillet på at det i sidste ende er kunderne der afgør, hvordan softwaren skal være.
Styring af projektarbejdet
Vi har grundlæggende en agil tilgang til systemudvikling og benytter elementer fra Scrum og Kanban til at styre arbejdet.
På vores ugentligt planlægningsmøde evaluerer vi den forgangne uges arbejde og planlægger den kommende uge ud fra den enkelte kundes backlog.
Samarbejdet mellem projektleder og udviklere foregår i Jira Software, hvor hvert projekt tildeles ét board og ét flow fra estimering over backlog m.m. til endelig godkendelse af kunden.
Centic håndterer i de fleste tilfælde driften af løsningerne og videreudvikler typisk, også systemet i mange år. Driften foregår via eksterne leverandører af cloud hosting som f.eks. Heroku eller Amazon Web Services, og support håndteres via service desk-programmet Zendesk.